Jeg har nævnt New Orleans’ betydning for den klassiske cocktailscene før (se Grasshopper), og byen kan da også bryste sig af at have frembragt måske den allermest overdådige og luksuriøse kreation indenfor cocktails og drinks: Ramos Gin Fizz. Opfundet af New Orleans-barejer Henry C. Ramos i slutningen af 1880´erne og på et tidspunkt så populær, at han måtte hyre et helt korps af ‘shaker-boys’, hvis eneste job var at shake gin fizzes, når der var gang i baren (for den skal shakes skal den, mere om det om lidt).LÆS MERE →

Der var en gang, hvor Storbritannien var den dominerende verdensmagt og solen aldrig gik ned over Imperiet. Tænk Dronning Victoria, Rudyard Kipling, Dr. Livingstone og mænd, der under en brændende sol udbreder den vestlige civilisation (eller mangel på samme som Gandhi ville have sagt…) til de fjerneste og mest øde egne af kloden. Disse mænd ville efter en hård arbejdsdag med at bestemme over de lokale gerne slappe af, og det foregik i en af de mest britiske opfindelser, the club (hvor lokalbefolkningen og kvinder naturligvis ikke havde adgang – der skulle jo slappes af). Og netop fra en af disse klubber kommer en forfriskende cocktail: PeguLÆS MERE →

New Orleans. Udtales med tryk på første stavelse (OR-leans), som lokale insisterer. New Orleans er jazz og Mardi Gras-festival, men New Orleans er også orkanen Katrina og stor fattigdom. En del af “the deep South”, men alligevel sin helt egen. Og så er det byen, hvor verdens første navngivne cocktail (the Sazerac) er opfundet. Men den tager jeg en anden gang, jeg mangler nemlig stadig en ingrediens til at kunne lave den helt, som den skal laves. I dag gælder det en anden New Orleans-forfriskning, nemlig Grasshopper.LÆS MERE →

Gin. Måske den type spiritus, som flest elsker at hade – men samtidig en spiritus, som anvendes i utrolig mange cocktail- og drinksopskrifter, både gamle og nye. Hvordan hænger det sammen?LÆS MERE →

But I might see young Cupid’s fiery shaft Quench’d in the chaste beams of the watery moon, And the imperial votaress passed on, In maiden meditation, fancy-free Citatet er Shakespeare, A Midsummer Night’s Dream. Og den frie oversættelse er, at når man er “fancy free”, er man fri for (ægteskabeligt) ansvar, fri for bindinger og kan gøre som man vil…. f.eks. drikke cocktails når man har lyst.LÆS MERE →

Njah, det gør de nok ikke lige nu i hvert fald, men de har i hvert fald lagt både navn og nationalspiritus til en af de allermest udbredte søde drinks: White Russian (og dens lidt ældre, men knap så elskede, bror Black Russian). Men at en drink er kendt, skal naturligvis ikke afholde Cocktailnørden fra at gå dybere ind i dens historie… Først ingredienserne: Det er meget simpelt, da der udover vodka ku skal bruges kaffelikør (Kahlua) samt for den hvide udgaves vedkommende mælk eller fløde. Et glas og et par isterninger og man er kørende – måske en af grundene til den store succes,LÆS MERE →

Er du James Bond? Nej? Dean Martin? Heller ikke? Så hør lige efter: Alt hvad du troede du vidste om en Martini er med meget stor sandsynlighed fuldstændig – fuldstændig! – forkert…. En klassisk Dry Martini laves med gin, tør (dry, heraf præfikset…) vermouth og orange bitters – pyntet med et citron-twist. Intet mere, intet mindre.LÆS MERE →