Europa, og især Paris, var i 1920’erne et mekka for unge amerikanere. Set fra Staterne har Byernes By altid været hyllet i et romantisk skær. Som et sted hvor livet leves og kærligheden kan blomstre. Og efter spiritusforbuddet blev det også et sted, hvor man kunne drikke igennem uden at bryde loven.
En af de unge socialites, som i disse år frekventerede Paris, var Erskin Gwynne. Han var forfatterspire med penge på lommen (han var beslægtet med den stenrige Vanderbilt-familie), men da han ikke selv fik den store succes med skrivningen, begyndte han i stedet at udgive magasinet Paris Boulevardier, som skulle være en form for ‘husmagasin’ for den voksende amerikanske koloni. Og så begyndte han selvfølgelig at drikke.
Meget sigende er Erskin Gwynnes mest kendte bidrag til eftertiden den cocktail, som tog navn efter hans magasin – Boulevardier. Den optræder første gang i bogen Barflies and Cocktails af Harry McElhone, som ejede den berømte Harry’s New York Bar (den findes i øvrigt stadig – og er i dén grad et besøg værd!). I bogen er der en sektion, hvor de vigtigste Men-About-Town præsenteres med hver deres drink – og her er altså den første opskrift på Boulevardier.
Boulevardier er meget tæt på den klassiske Negroni – kun er gin byttet ud med bourbon. Det giver en mere afrundet og lidt sødere smag, men også med masser af skarphed fra whiskyen. Nogle foretrækker rye i stedet for bourbon, men der holder jeg fast – og ikke kun fordi jeg er en cocktail-traditionalist, også fordi jeg foretrækker bourbonens lidt sødere smag.
Opskrift, Boulevardier:
3 cl. bourbon eller rye, afhængig af smag
3 cl. Campari
3 cl. sød vermouth
Omrøres og serveres straight up, evt. med et appelsin-twist.