I cocktailnørders verden er perioden fra slut-1960’erne til omkring årtusindeskiftet en mørk periode. Fyldt med lys ja, men det hårde, kolde neonlys der skinnede på billige sirupper, bling-bling vodka og drinks, der alle hed noget med martini, men så absolut ikke var det. Men så skete der noget: en lille gruppe bartendere og cocktailentusiaster tog (bar-)skeen i den anden hånd og fik, drink for drink, sat gode råvarer og ordentlig mixing på dagsordenen.LÆS MERE →

Da de første cocktails blev opfundet og drukket, var det oftest en sag for mænd. Alvorlige mænd, som tog sig selv højtideligt, mens de mødtes i klubber og drak og diskuterede verden udenfor – politik, økonomi, børsmarkedet (og formentlig en hel hel del mindre alvorlige emner). The Clover Club i Philadelphia, fast mødested for advokater, bankfolk og deslige var sådan en klub. Og naturligvis måtte enhver klub med respekt for sig selv have sin egen cocktail, navngivet efter klubben.LÆS MERE →

Jeg har nævnt New Orleans’ betydning for den klassiske cocktailscene før (se Grasshopper), og byen kan da også bryste sig af at have frembragt måske den allermest overdådige og luksuriøse kreation indenfor cocktails og drinks: Ramos Gin Fizz. Opfundet af New Orleans-barejer Henry C. Ramos i slutningen af 1880´erne og på et tidspunkt så populær, at han måtte hyre et helt korps af ‘shaker-boys’, hvis eneste job var at shake gin fizzes, når der var gang i baren (for den skal shakes skal den, mere om det om lidt).LÆS MERE →