Når det sådan rigtig er dansk efterår – på det tidspunkt hvor november er blevet en tung dyne over ens humør, og det våde tusmørke varer fra man står op, til man går i seng – der, lige dér, kan man have brug for en rigtig god drink. Ikke en sukkersød farverig sommercocktail med paraply og det hele. Det ville alligevel være for meget. Nej, man har brug for en drink, der kan byde efteråret op til dans, før det jages på porten. Kort sagt: En Vieux Carré.LÆS MERE →

Så er det for alvor blevet efterår og her midt i november-mørket (og med endnu mørkere dage i sigte) er det tid til at finde og værdsætte de få lyspunkter, der trods alt er. Hvilket jo f.eks. kunne være en god cocktail. Så mens regnen pisker mod vinduerne er det tid til at tænde stearinlysene, trække tæppet godt op omkring sig, hælde den varme kakao i vasken og i stedet lave sig en solid Old Fashioned.LÆS MERE →

April var en laaaaang måned. Ikke bare fordi den var fyldt med arbejde (og derfor ingen tid til cocktail-nørderi og blog-skrivning…), men også fordi den var fyldt med regn og køligt vejr. Med andre ord, præcis som april plejer at være. Men nu er det maj, solen skinner og det er både fredag og fridag. Med andre ord: Cocktail-dag :-). Så med et “på gensyn næste år”-nik til det kølige aprilvejr og et stort “velkommen” til majsolen kaster jeg mig ud i at lave en April Shower.LÆS MERE →

De fleste klassiske cocktails har en eller anden historie bag sig, ofte med med navngivne personer, som krediteres for opfindelsen. Som regel er der tale om myter, halve sandheder og misforståelser, men man vil næsten altid kunne fortælle en eller anden anekdote om en klassisk cocktails oprindelse. Sådan er det ikke med French Connection.LÆS MERE →

Jeg er vild med syrlige cocktails. Lidt mærkeligt måske, for normalt har jeg en meget sød tand og kan uden problemer konsumere store mængder slik, is og andre søde sager (spørg bare min familie….). Men lige præcis i cocktails elsker jeg den der syrlige bitterhed, som et ordentlig skud citron eller lime giver. Og når jeg virkelig vil have en syrlig og forfriskende cocktail, er der en særlig en, som jeg igen og igen (og igen) vender tilbage til (og nej, det er ikke en Daiquiry, selvom det var et udmærket bud): en Sidecar.LÆS MERE →