Så er bloggen på banen igen – og denne gang med en ægte after-dinner drink, som kan bruges i stedet for dessert (eller måske bare som en ekstra….). Og så med et navn, som i den grad signalerer luksus og ren overflod: En Golden Cadillac.LÆS MERE →
Jeg har nævnt New Orleans’ betydning for den klassiske cocktailscene før (se Grasshopper), og byen kan da også bryste sig af at have frembragt måske den allermest overdådige og luksuriøse kreation indenfor cocktails og drinks: Ramos Gin Fizz. Opfundet af New Orleans-barejer Henry C. Ramos i slutningen af 1880´erne og på et tidspunkt så populær, at han måtte hyre et helt korps af ‘shaker-boys’, hvis eneste job var at shake gin fizzes, når der var gang i baren (for den skal shakes skal den, mere om det om lidt).LÆS MERE →
New Orleans. Udtales med tryk på første stavelse (OR-leans), som lokale insisterer. New Orleans er jazz og Mardi Gras-festival, men New Orleans er også orkanen Katrina og stor fattigdom. En del af “the deep South”, men alligevel sin helt egen. Og så er det byen, hvor verdens første navngivne cocktail (the Sazerac) er opfundet. Men den tager jeg en anden gang, jeg mangler nemlig stadig en ingrediens til at kunne lave den helt, som den skal laves. I dag gælder det en anden New Orleans-forfriskning, nemlig Grasshopper.LÆS MERE →
Njah, det gør de nok ikke lige nu i hvert fald, men de har i hvert fald lagt både navn og nationalspiritus til en af de allermest udbredte søde drinks: White Russian (og dens lidt ældre, men knap så elskede, bror Black Russian). Men at en drink er kendt, skal naturligvis ikke afholde Cocktailnørden fra at gå dybere ind i dens historie… Først ingredienserne: Det er meget simpelt, da der udover vodka ku skal bruges kaffelikør (Kahlua) samt for den hvide udgaves vedkommende mælk eller fløde. Et glas og et par isterninger og man er kørende – måske en af grundene til den store succes,LÆS MERE →
I en tid, hvor sladderbladenes optagethed af kendte og kongelige kan nå hysteriske højder, hvor man dagligt stopfodres med beretninger om prinsesse et-eller-andets tøj, pligter (åh ja, pligter har de skam – overklipning af røde bånd og den slags…) og hvor fjernsynets sendeflade ryddes for at sende direkte fra kongelige bryllupper, naturligvis krydsklippet med en alvorstung Jes Dorph-Petersen i selskab med diverse ”royale eksperter”, kan man let komme til at drømme sig tilbage til en tid, hvor folk ikke gik så meget op i den slags. Eller hvad?LÆS MERE →