Nu er det jo sommer – og selvom det måske ikke har virket sådan, så har det jo faktisk været sommer et stykke tid. Men derfor skal I ikke snydes for et par af mine absolutte sommerfavoritter. Jeg starter med den nemmeste: En Gin Rickey.LÆS MERE →
Hvem vil ikke gerne have det sidste ord? Når man har fået et par cocktails under vesten og diskussionslysten (og skråsikkerheden) melder sig, kan man nemt komme ud i ordkrige, man ikke kan vinde. Med mindre man laver sig en The Last Word og dermed sætter modstanderne på plads, naturligvis 🙂LÆS MERE →
Jeg har nævnt New Orleans’ betydning for den klassiske cocktailscene før (se Grasshopper), og byen kan da også bryste sig af at have frembragt måske den allermest overdådige og luksuriøse kreation indenfor cocktails og drinks: Ramos Gin Fizz. Opfundet af New Orleans-barejer Henry C. Ramos i slutningen af 1880´erne og på et tidspunkt så populær, at han måtte hyre et helt korps af ‘shaker-boys’, hvis eneste job var at shake gin fizzes, når der var gang i baren (for den skal shakes skal den, mere om det om lidt).LÆS MERE →
Der var en gang, hvor Storbritannien var den dominerende verdensmagt og solen aldrig gik ned over Imperiet. Tænk Dronning Victoria, Rudyard Kipling, Dr. Livingstone og mænd, der under en brændende sol udbreder den vestlige civilisation (eller mangel på samme som Gandhi ville have sagt…) til de fjerneste og mest øde egne af kloden. Disse mænd ville efter en hård arbejdsdag med at bestemme over de lokale gerne slappe af, og det foregik i en af de mest britiske opfindelser, the club (hvor lokalbefolkningen og kvinder naturligvis ikke havde adgang – der skulle jo slappes af). Og netop fra en af disse klubber kommer en forfriskende cocktail: PeguLÆS MERE →
Jeg har et særligt forhold til rom. Det vil muligvis være at strække den for langt (og gøre min hustru misundelig) at sige, jeg ligefrem elsker rom, men det er i hvert fald tæt på. Og især har jeg et specielt forhold til Daiquiri, som vel nok var den første cocktail jeg seriøst forsøgte at lave selv. Ok, seriøsiteten var det måske så som så med: Da jeg hverken havde målebæger eller shaker og stadig ikke havde opdaget fortræffelighederne ved sukkerlage, endte det med at jeg forsøgte at røre flormelis ud i en blanding af rom og limesaft, mens jeg forsøgte at ramme balancen mellemLÆS MERE →