Er du James Bond? Nej? Dean Martin? Heller ikke? Så hør lige efter: Alt hvad du troede du vidste om en Martini er med meget stor sandsynlighed fuldstændig – fuldstændig! – forkert…. En klassisk Dry Martini laves med gin, tør (dry, heraf præfikset…) vermouth og orange bitters – pyntet med et citron-twist. Intet mere, intet mindre.LÆS MERE →
Nogle drinks er så klassiske, at de nærmest er blevet kulturelle ikoner – noget, som alle kender og kan referere til. Dry Martini er vel om noget den mest åbenlyse kandidat hertil, ikke mindst hjulpet på vej af en vis Agent 007 (som dog burde lære ikke at få shaket sine cocktails, med mindre de indeholder sukker og/eller frugt…), men i laget lige nedenunder finder man Manhattan.LÆS MERE →
Jeg har et særligt forhold til rom. Det vil muligvis være at strække den for langt (og gøre min hustru misundelig) at sige, jeg ligefrem elsker rom, men det er i hvert fald tæt på. Og især har jeg et specielt forhold til Daiquiri, som vel nok var den første cocktail jeg seriøst forsøgte at lave selv. Ok, seriøsiteten var det måske så som så med: Da jeg hverken havde målebæger eller shaker og stadig ikke havde opdaget fortræffelighederne ved sukkerlage, endte det med at jeg forsøgte at røre flormelis ud i en blanding af rom og limesaft, mens jeg forsøgte at ramme balancen mellemLÆS MERE →
Jeg er vild med syrlige cocktails. Lidt mærkeligt måske, for normalt har jeg en meget sød tand og kan uden problemer konsumere store mængder slik, is og andre søde sager (spørg bare min familie….). Men lige præcis i cocktails elsker jeg den der syrlige bitterhed, som et ordentlig skud citron eller lime giver. Og når jeg virkelig vil have en syrlig og forfriskende cocktail, er der en særlig en, som jeg igen og igen (og igen) vender tilbage til (og nej, det er ikke en Daiquiry, selvom det var et udmærket bud): en Sidecar.LÆS MERE →
I en tid, hvor sladderbladenes optagethed af kendte og kongelige kan nå hysteriske højder, hvor man dagligt stopfodres med beretninger om prinsesse et-eller-andets tøj, pligter (åh ja, pligter har de skam – overklipning af røde bånd og den slags…) og hvor fjernsynets sendeflade ryddes for at sende direkte fra kongelige bryllupper, naturligvis krydsklippet med en alvorstung Jes Dorph-Petersen i selskab med diverse ”royale eksperter”, kan man let komme til at drømme sig tilbage til en tid, hvor folk ikke gik så meget op i den slags. Eller hvad?LÆS MERE →