Hvem fanden er ham Tom Collins egentlig? En gammel (men sand) historie fortæller, at det i 1874 i USA var en stående joke at spørge intetanende bekendte, om de vidste “hvor Tom Collins var?”, for derefter at lade som om Tom Collins var lige i nærheden og i øvrigt var i fuld gang med at bagtale tilhøreren. Formålet var naturligvis at få personen til at skynde sig ud og finde/stoppe/tæve denne Tom Collins, til stor morskab for alle andre. Lyder som noget, der kunne finde sted i dag, filmet og lagt på Youtube.
Drinken Tom Collins er dog ældre end 1874. Formentlig opkaldt efter en John Collins, som var bartender på et hotel i London (Limmer’s Hotel, hvis nogen skulle være interesseret…) i starten af 1800-tallet, og som lavede en gin punch bestående af gin, citronsaft, sukker og soda. Herfra blev en sådan drink hurtigt synonymt med John Collins’ navn. Hvordan John skiftede navn til Tom er usikkert, men en rimelig forklaring er, at det skyldes den gintype, som bruges – Old Tom (som er en sødere variant end London Dry, og som klart kan anbefales).
Collins blev efterhånden nærmest en kategori i sig selv: I cocktailbøger fra anden halvdel af 1800-tallet finder man Collins-drinks med whiskey eller cognac i stedet for gin – bare det var en longdrink med spiritus, citron, sukkerlage og danskvand blev det kaldt en Collins.
Tom Collins er en klassisk sommerdrink, perfekt både som forfriskning i varmen eller som sundowner ud på aftenen. Bare husk at holde hovedet koldt, hvis nogen spørger dig, hvor Tom Collins gemmer sig….
Opskrift, Tom Collins:
6 cl. gin
4 cl. citronsaft
2 cl. sukkerlage
Toppes med danskvand
Shake gin, citronsaft og sukkerlage med is og si det op i et collinsglas. Fyld op med danskvand. Dekorer gerne med et citrus-twist eller en skive citron.