Valentine’s cocktails

Ah, Valentinsdag – eller, for nu at gå all-in på amerikaniseringen af denne gamle kristne tradition, Valentine’s Day. Den perfekte dag at overøse sin udvalgte med opmærksomhed, gaver og naturligvis cocktails.

For at skabe det bedst mulige udgangspunkt får du her 5 bud på den perfekte valentinsdrink til netop din udkårne – uanset hvilken type han/hun er:

Bijou – til high maintenance-kæresten. Diamonds are forever – og hvis kun det mest shiny er godt nok til din kæreste, skal du servere en Bijou. Opkaldt efter diamanter, smaragder og rubiner. Det eneste problem er, at du måske bliver nødt til at købe et rigtigt smykke også…



Clover Club – til den romantiske type. Er din udkårne pretty in pink og eeeelsker fluffy sofapuder med små hjerter på? Så er Clover Club et godt valg. Det er jo cocktailverdenens svar på candy floss (og det er ikke negativt ment…!)



Espresso Martini – til rock n´roll-typen. Er du kæreste med en wake me up, then fuck me up-type? Så har du muligvis et større problem end at finde den rigtige valentinsdrink. Eller også har du virkelig fundet det perfekte match. Uanset hvad er en Espresso Martini det oplagte valg.



Gin Basil Smash – til sommerflirten, der blev hængende. Det startede som et one-hit-wonder, men nu er der gået flere år, og I er stadig sammen. Og hvorfor ikke? Når først man finder den rigtige kombination, bliver det hurtigt en klassisker…

Old Fashioned – til den traditionelle type. Hvis din kæreste mentalt set er fra dengang en mand var en mand, og en cocktail bestod af spiritus, sukker, bitter og vand, så lav en Old Fashioned. Og køb eventuelt en bog om moderne kønsroller…

Der er mange mange flere cocktails at vælge i mellem, så fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde din favorit på listen. Tjek min oversigt her – eller prøv dig selv frem med hvad du har i barskabet. God fornøjelse :-).

Comments

comments