Hvis jeg skal lave en rangliste over glemte cocktails, som bør få en renæssance og instant klassiker-status, helt oppe på linje med Martini, Manhattan eller Daiquiry, så ligger Aviation Cocktail i toppen. Opskriften er, i al sin enkelthed, superbt komponeret og giver netop den balance på tværs af ingredienser, som er alle fantastiske cocktails ultimative kendetegn. Så meget desto mere ærgerligt er det, at to af ingredienserne kan være svære at finde….LÆS MERE →

Cocktailnørderi følger årstiderne. Som gourmetkokke og trendy restauranter går sande mixologer (ja, det hedder det, og det har det heddet i over 100 år…) op i, at servere cocktails og drinks, der passer til vejret og årstiden. Tunge, krydrede sager der kan varme i vinterens kulde og lette, kølende forfriskninger til sommervarmen. Og nu, hvor vi endelig har fået den første forårsvarme og venter spændt på, om sommeren beslutter sig for at komme til Danmark i år, er det tid til at se på en nyklassisk sommerdrink: Gin Basil Smash.LÆS MERE →

Jeg har nævnt New Orleans’ betydning for den klassiske cocktailscene før (se Grasshopper), og byen kan da også bryste sig af at have frembragt måske den allermest overdådige og luksuriøse kreation indenfor cocktails og drinks: Ramos Gin Fizz. Opfundet af New Orleans-barejer Henry C. Ramos i slutningen af 1880´erne og på et tidspunkt så populær, at han måtte hyre et helt korps af ‘shaker-boys’, hvis eneste job var at shake gin fizzes, når der var gang i baren (for den skal shakes skal den, mere om det om lidt).LÆS MERE →

Jeg er vild med syrlige cocktails. Lidt mærkeligt måske, for normalt har jeg en meget sød tand og kan uden problemer konsumere store mængder slik, is og andre søde sager (spørg bare min familie….). Men lige præcis i cocktails elsker jeg den der syrlige bitterhed, som et ordentlig skud citron eller lime giver. Og når jeg virkelig vil have en syrlig og forfriskende cocktail, er der en særlig en, som jeg igen og igen (og igen) vender tilbage til (og nej, det er ikke en Daiquiry, selvom det var et udmærket bud): en Sidecar.LÆS MERE →