Når man – som jeg – er både cocktailentusiast og bosat i ‘Provinsen’ (et ord folk fra København bruger om alle andre steder i Danmark), kan det nogle gange være så som så med mulighederne for at få en god drink. Bevares, onlinehandel og udlandsbesøg gør det muligt at bestille the good stuff til hjemmebaren – men det er straks sværere at opdrive en god cocktailbar. Heldigvis er min nuværende hjemby (Odense) ved at komme op i gear på dén front også.LÆS MERE →

Hvem fanden er ham Tom Collins egentlig? En gammel (men sand) historie fortæller, at det i 1874 i USA var en stående joke at spørge intetanende bekendte, om de vidste “hvor Tom Collins var?”, for derefter at lade som om Tom Collins var lige i nærheden og i øvrigt var i fuld gang med at bagtale tilhøreren. Formålet var naturligvis at få personen til at skynde sig ud og finde/stoppe/tæve denne Tom Collins, til stor morskab for alle andre. Lyder som noget, der kunne finde sted i dag, filmet og lagt på Youtube.LÆS MERE →

Normalt har skotske klanledere ikke det store til fælles med operetter opført på New Yorks scener. Men i cocktailverdenen går vidt forskellige ingredienser jo faktisk ofte op i en højere enhed. Cue: Rob Roy.LÆS MERE →

Rom og cola. Jeg skal ikke kunne sige hvilke associationer, det giver andre, men for mig er rom og cola forbundet med (alt for) tidlige eksperimenter med at drikke rigtig spiritus i et forsøg på at være med blandt de seje i en bette landsby i Vendsyssel. Ikke meget cocktailnørderi over det…LÆS MERE →

There are only three sports: bullfighting, motor racing, and mountaineering; all the rest are merely games Nu er jeg på ingen måde fan af tyrefægtning – tværtimod. Jeg er til gengæld stor fan af Ernest Hemingway, som i 1926 skrev romanen The Sun Also Rises, hvor tyreløbet i Pamplona, og tyrefægtning generelt, spiller en markant rolle. Og så er jeg fan af cocktails med scotch. Og et af de få steder, hvor de to ting løber sammen, er i en Blood and Sand.LÆS MERE →

I cocktailnørders verden er perioden fra slut-1960’erne til omkring årtusindeskiftet en mørk periode. Fyldt med lys ja, men det hårde, kolde neonlys der skinnede på billige sirupper, bling-bling vodka og drinks, der alle hed noget med martini, men så absolut ikke var det. Men så skete der noget: en lille gruppe bartendere og cocktailentusiaster tog (bar-)skeen i den anden hånd og fik, drink for drink, sat gode råvarer og ordentlig mixing på dagsordenen.LÆS MERE →