Man skal turde at være kreativ. Nogle gange bare gå i gang med at blande nogle ting og så se hvor det bærer hen. Lægge opskriftsbogen væk, hive nogle flasker frem fra barskabet og gå i køkkenet.
Golden Dance startede med at jeg så på en flaske safran-gin (Gabriel Boudier Saffron Gin, absolut et køb værd), og tænke: “Hvad kan jeg egentlig bruge den til?”. Havde prøvet den i en Gin & Tonic, hvor den var fremragende, men ville gerne lave en lidt mere kompleks drink også. Og så var det jo bare at eksperimentere lidt.
Safran er et fascinerende krydderi, ikke mindst fordi det har en ganske særlig, næsten parfumeret aroma, som kan være svær at beskrive, men som man til gengæld ikke er i tvivl om, når man først har smagt den. Og så er det jo i øvrigt verdens dyreste krydderi, hvilket skyldes, at de små røde støvfang fra safrankrokussen skal høstes i hånden. Og at der går omkring 150 blomster til bare ét gram tørret safran!
Nå, tilbage til eksperimentet. Det værste, der kunne ske, var vel, at resultatet blev noget nær udrikkeligt. Og så ville jeg i det mindste have lært, hvilke ingredienser man ikke skal blande næste gang (og måske spildt en smule god spiritus, men det må vel betragtes som en acceptabel omkostning ved videnskabelige eksperimenter…).
(I øvrigt: mangote-sirup laves ved at lave en stærk mangote og derefter opløse samme vægt sukker som te i den varme væske (altså 1:1 efter vægt). Lad siruppen køle af, og så er den klar til brug. Det kan selvfølgelig bruges med andre typer te også)
Jeg startede med at tilsætte noget frugt, og her faldt valget på mango. Både i form af frisk frugt og en hjemmelavet sirup baseret på mangote. Det viste sig at fungere ganske glimrende: Mangoens sødme og tropiske frugtsmag passede rigtig godt sammen med safranens mere eksotiske og krydrede noter. Men til gengæld blev drinken lidt for sød – og manglede lidt bid.
Så næste skridt var at tilføje dybde og binde smagene lidt bedre sammen: Tør vermouth og gul Chartreuse. Sidstnævnte er en fransk urtelikør, som fremstilles efter en hemmelig opskrift med 130 forskellige planter og urter, og som med sin sødme og komplekse, krydrede smag fungerer rigtig godt sammen med safran/mango-kombinationen. Den tørre vermouth gav til gengæld lidt modspil og sørgede for, at det hele ikke blev alt for sødt og tungt. Og så et par dask orangebitter for lidt ekstra dybde og bitterhed til at afrunde det hele.
Resultatet er en frisk og frugtig cocktail med en behagelig sødme, men samtidig med en kompleksitet og krydret dybde, som gør, at den ikke bare ender som endnu en sød mangodrink. Safranen og Chartreuse’en er tydeligt til stede, men uden at overdøve mangoen, og det er efter min mening netop balancen mellem de forskellige ingredienser, der får drinken til at blive interessant.
Og så selvfølgelig farven. En flot, gylden cocktail, som med lidt god vilje kan lede tankerne hen på solskin, varme og tropiske himmelstrøg. Deraf navnet Golden Dance – selvom jeg må indrømme, at der ikke ligger nogen særlig dybsindig forklaring bag. Nogle gange skal en cocktail jo bare have et navn, der lyder godt.
Opskrift, Golden Dance:
5 cl. safran gin
2 cl. tør vermouth
1 cl. gul Chartreuse
1 cl. mangote-sirup
4-5 små stykker frisk mango
2 dask orangebitter
Muddle mangostykker i en shaker, tilsæt is og resten af ingredienserne. Shake og double-strain i et cocktialglas. Pynt med limetwist.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.