Har du, kære læser, nogensinde hørt om muldyrs-væddeløb? Ja? Ok, så gå bare ned til opskriften på den lækre drink, du finder nederst på siden. Men hvis du ikke kender til dette mærkelige fænomen, så læs med hele vejen.
Muldyrs-væddeløb var i 1800-tallet og starten af 1900-tallet en stor ting på plantagerne i visse dele af “The Deep South”, hvor sorte slaver og deres efterkommere sled i bomuldsmarkerne. Muldyr, en krydsning mellem en hingst og et (hun-)æsel, blev ligeledes brugt til markarbejde og til at at bringe afgrøder til markedet. Muldyr er små, tætbyggede og stærke dyr med en usædvanlig udholdenhed, og derfor velegnet til det hårde slid i marken – langt bedre end heste og langt billigere end okser. Muldyr fik derfor plads også ved de årlige markeder, hvor præmiehingste, -køer og altså også -muldyr blev fremvist, handlet og ja, redet på. Godt nok er muldyr ikke de store løbere, men de har efter sigende en god accelerationsevne og kan løbe rimelig hurtigt de første par hundrede meter (hvorefter de stopper og ikke gider mere…). Og så var muldyrs-væddeløbene et sted, hvor sorte og hvide kunne konkurrere på lige fod, muligvis fordi muldyr er notorisk svære at holde styr på i høj fart, hvilket gjorde det lige umuligt for alle parter….
Nå, men på et eller andet tidspunkt skal der jo blandes en drink ind i denne historie, så derfor flash forward til mellemkrigstiden Europa, hvor der jo var alkoholforbud i USA og cocktailkulturen derfor var flyttet til Europa. I Harry’s New York Bar i Paris opfandt cocktailpioneren Harry McElhone en Mississippi Mule i slutningen af 1920’erne. Hverken i hans opskriftsbog, Barflies and Cocktails fra 1927, eller i den 3 år yngre cocktail-bibel The Savoy Cocktail Book fra en anden Harry (Craddock), står der noget som helst andet end ingredienser og blandingforhold omkring drinken. Så måske har den intet at gøre med muldyrsvæddeløb. Men det er da en smuk tanke, at de amerikanere, som besøgte Europas barer i en tid, hvor de selv var tørlagte derhjemme, kunne blive mindet om den store rolle muldyr spillede i den hjemlige økonomi.
Jeg stopper her, men en sidste bemærkning er på plads før opskriften: En Mississippi Mule har intet at gøre med en Moscow Mule, som er en noget senere og helt anden type drink. Den skal jeg nok komme til på et tidspunkt (måske, for helt ærligt er en Dark & Stormy klart at foretrække, hvis valget står mellem de to). Mississippi Mule er frisk og frugtig, blød og lækker og har dertil en smuk dybrød farve. What’s not to like?
Opskrift, Mississippi Mule:
4 cl. gin
1 cl. citronsaft
1 cl. créme de cassis
Shakes og serveres straight up i et lille cocktailglas eller andet passende glas.