Jeg har et særligt forhold til rom. Det vil muligvis være at strække den for langt (og gøre min hustru misundelig) at sige, jeg ligefrem elsker rom, men det er i hvert fald tæt på. Og især har jeg et specielt forhold til Daiquiri, som vel nok var den første cocktail jeg seriøst forsøgte at lave selv. Ok, seriøsiteten var det måske så som så med: Da jeg hverken havde målebæger eller shaker og stadig ikke havde opdaget fortræffelighederne ved sukkerlage, endte det med at jeg forsøgte at røre flormelis ud i en blanding af rom og limesaft, mens jeg forsøgte at ramme balancen mellem surt, sødt og stærkt. Resultatet varierede vistnok en hel del fra drink til drink, men det blev en sjov aften alligevel….

Daiquiri’en blev opfundet af et hold amerikanske ingeniører, under ledelse af Jennings Cox, som omkring år 1900 arbejdede ved en jernmine i nærheden af den lille flække Daiquiri på Cuba. Hvis man skal tro myten, blev Daiquiri opfundet, da Jennings skulle have et større hold prominente besøgende og til sin skræk opdagede, at han var løbet tør for gin. Gode råd var dyre, men løsningen blev at hive et par tønder rom frem, blande den med lime og sukker og voila, en klassiker var født. Sandheden er dog formentlig, at amerikanerne, som alle andre hårdtarbejdende mænd på den tid, tog en drink efter arbejdstid og i den forbindelse overtog de indfødte cubaneres vane med at drikke den lokale rom blandet op med – ja, rigtigt gættet – limesaft og sukker.

Hvorom alting er, blev Daiquiri’en hurtigt udbredt i årene der fulgte, ikke mindst på grund af en amerikansk admiral, Lucius Johnson, som smagte den på Cuba og i 1909 tog opskriften (og formentlig en ordentlig ladning rom) med hjem til Washington, hvorfra den spredte sig ud til resten af USA. I 1940’ erne nåede dens popularitet i USA nye højder, da det som følge af krigstidens rationering blev sværere at skaffe europæisk spiritus. Rom, derimod, var der masser af, da det let kunne skaffes fra de latinamerikanske nabolande.

Siden da har kendskabet til Daiquiri’en bredt sig til hele verden og den har opnået nærmest kanonisk status som en af de mest basale cocktails i en bartenders repertoire. Desværre er den også en af de mest misforståede, og mange steder muteret til en præfabrikeret blanding af billig rom og kunstige sour mixes og sirupper – blendet med is og så hvinende sød, at man ligeså godt kunne spise en pose vingummibamser i stedet.

Men tilbage til den rigtige version: Hvordan laver man den så? Jo, som allerede afsløret tager man noget god rom (og det skal helst være af den lyse type, de mørkere er for tunge i smagen til for alvor at fungere efter min mening), og ryster det sammen med lime og sukker. Svært? Overhovedet ikke, men jeg har alligevel to tips: For det første: En Daiquiri er en cocktail, hvor romsmagen virkelig træder frem, så brug en god, meget gerne cubansk, rom. Jeg bruger som udgangspunkt Havana Club, Añejo 3 años, men andre kvalitetsmærker kan sagtens være med (hvilket bl.a. udelukker Bacardi…!). For det andet: Brug sukkerlage* i stedet for sukker. Det er ret svært at opløse sukkerkrystaller fuldstændigt i kold væske, så selvom du ryster dine arme af led, vil du med stor sandsynlighed få et bedre resultat ved at bruge sukkerlage. Da det er flydende, er det desuden lettere at dosere og eventuelt justere den korrekte mængde.

Følg nedenstående opskrift og du får en klassisk cocktail, som har en fin balance mellem surt og sødet, men frem for alt smager kraftigt af rom og caribiske sandstrande :-).

Opskrift på Daiquiri:
4 cl. Havana Club
2 cl. limesaft
1 cl. sukkerlage
Shakes og serveres straight up i et cocktailglas, pyntet med en skive lime.

 

*: Sukkerlage laves simpelthen ved at blande 1 del sukker med 1 del vand og varme det op til sukkeret er fuldstændig opløst. Køl ned og det er klar til brug. Hvis man har noget til overs, kan rester gemmes et par uger i køleskabet i en lukket beholder.

Comments

comments