But I might see young Cupid’s fiery shaft
Quench’d in the chaste beams of the watery moon,
And the imperial votaress passed on,
In maiden meditation, fancy-free

Citatet er Shakespeare, A Midsummer Night’s Dream. Og den frie oversættelse er, at når man er “fancy free”, er man fri for (ægteskabeligt) ansvar, fri for bindinger og kan gøre som man vil…. f.eks. drikke cocktails når man har lyst.

Fancy Free

Fancy Free er en variation over en Manhattan, med vermouth’en udskiftet med maraschino-likør, som giver en en dybere og mere nøddeagtig smagsprofil. Den optræder, så vidt jeg har kunnet grave frem, første gang i bogen Cocktail Guide and Ladies’ Companion (cool navn i øvrigt), og forfatteren, Crosby Gaige, må derfor antages at være opfinderen af denne fantastiske cocktail.

En Fancy Free er en rigtig god begynder-cocktail for dem, der måske stadig er en smule skeptiske overfor drinks, der hverken indeholder sukker eller er pyntet med farvestrålende paraplyer. Og så er det en god cocktail til dem, der gerne vil udforske whisk(e)y, men ikke helt ved, hvordan de kommer i gang. Ja, lad os bare sige det: Fancy Free er for alle 🙂

Opskrift, Fancy Free:
6 cl. bourbon
1,5 cl. maraschino-likør
1 stænk Angostura bitter
1 stænk orangebitter

Omrøres og serveres straight up i et cocktailglas, pyntet med et stort appelsin-twist.

Comments

comments