Jeg er vild med syrlige cocktails. Lidt mærkeligt måske, for normalt har jeg en meget sød tand og kan uden problemer konsumere store mængder slik, is og andre søde sager (spørg bare min familie….). Men lige præcis i cocktails elsker jeg den der syrlige bitterhed, som et ordentlig skud citron eller lime giver. Og når jeg virkelig vil have en syrlig og forfriskende cocktail, er der en særlig en, som jeg igen og igen (og igen) vender tilbage til (og nej, det er ikke en Daiquiry, selvom det var et udmærket bud): en Sidecar.

En Sidecar er en stærk og syrlig cocktail, som består af cognac (og her er det virkelig vigtigt at vælge en god cognac, ellers falder drinken totalt igennem), appelsinlikøren Cointreau og citronsaft. Det er en forfriskende cocktail, som med dens markante syrlighed kan være en udfordring for dem, der er vant til søde frugtbaserede cocktails, men Cointreau’en og cognac’en giver tilsammen tilstrækkelig balance og dybde til, at man trods alt ikke føler, at man sidder og suger på en citron.

Der er en del uenighed om proportionerne – mens den såkaldte ”franske skole” sværger til lige dele af de tre ingredienser, er mængden af cognac øget til det dobbelte i den engelske variant. Den franske – og mest originale – version er lettere og mere forfriskende i smagen, mens den engelske er tungere, med en dybere og mere kompleks smag. Med min forkærlighed for det syrlige, foretrækker jeg personligt den franske version, selvom det for begge variationer gælder, at det er absolut fantastiske cocktails!

Og nå, ja, historien bag skal I da heller ikke snydes for: Sidecar blev angiveligt opfundet af en amerikansk kaptajn*, som var stationeret i Paris under Første Verdenskrig. Kaptajnen, hvis navn desværre er gået tabt i historiens tåger, havde en favoritbar, som han altid blev kørt til – og ikke mindst fra må man antage – i sidevognen på sin tjenestemotorcykel, hvorfor navnet på cocktailen blev Sidecar.

Sidecar blev siden en yndet cocktail i kredsen af amerikanske forfattere og kulturpinger i mellemkrigstidens Paris, hvor især Hemingway (som jo aldrig gik af vejen for en god drink) blev fan. Så meget faktisk, at Hemingway Bar på Hotel Ritz har lavet en specialudgave af Sidecar’en, hvor de bruger en særlig vintage cognac fra 1830 (dvs. før sygdommen Phylloxera lagde de fleste af Europas og særligt Frankrigs vinmarker øde). Pris: 515 dollar, men så kan du også prale med at have smagt en af verdens absolut dyreste (og forhåbentlig bedste!) cocktails…

Opskrift, Sidecar:
3 cl. cognac
3 cl. Cointreau
3 cl. friskpresset citronsaft

Shakes og serveres straight up i et cocktailglas, pyntet med citron-twist (hvis man vil, kan man også sukre glassets kant ved at fugte kanten og dyppe det i en tallerken e.l. med sukker. Selvom det ser smart ud, ødelægger det dog efter min mening cocktailens lette, syrlige smagsnuancer).

 

*: Meget kan man anklage det amerikanske militær for, men gode cocktails har de nu ofte haft en i særklasse god evne til at frembringe – jeg nævner i flæng Daiquiry, Cuba Libre og Gin Rickey, som alle er udsprunget af amerikanske militærfolks drikkevaner…

 

Comments

comments