En del af en cocktailnørds hverdag består i at tjekke gamle cocktailbøger for at hente inspiration (til livet, til denne blog osv…). Og nogle gange falder jeg i den forbindelse over drinks, der på papiret ser så mærkelige ud, at jeg bliver nødt til at lave dem for at se, hvordan de smager. Så hermed præsenterer jeg: White Plush.LÆS MERE →

But I might see young Cupid’s fiery shaftQuench’d in the chaste beams of the watery moon,And the imperial votaress passed on,In maiden meditation, fancy-free Citatet er Shakespeare, A Midsummer Night’s Dream. Og den frie oversættelse er, at når man er “fancy free”, er man fri for (ægteskabeligt) ansvar, fri for bindinger og kan gøre som man vil…. f.eks. drikke cocktails når man har lyst.LÆS MERE →

Nogle drinks er så klassiske, at de nærmest er blevet kulturelle ikoner – noget, som alle kender og kan referere til. Dry Martini er vel om noget den mest åbenlyse kandidat hertil, ikke mindst hjulpet på vej af en vis Agent 007 (som dog burde lære ikke at få shaket sine cocktails, med mindre de indeholder sukker og/eller frugt…), men i laget lige nedenunder finder man Manhattan.LÆS MERE →