Der var engang. En gang, hvor alting – som i alting der havde med mad at gøre – handlede om lakrids. Det var før finanskrisen (ja, den krise, der kom før den anden krise, der kom før Brexit, Trump, Covid-19 osv. osv.), og lakrids var bare the shit. I et par år var det nærmest sådan, at uanset om man var på gourmetrestaurant eller i Netto, kunne man ikke komme udenom laktidspulver, lakridssirup, lakrids-det-ene-og-det andet.LÆS MERE →
Nu, hvor august lakker mod enden og de fleste er tilbage på arbejdet efter sommerferien (læs: når Cocktailnørden sveder i et lille og dårligt ventileret kontor…), kan det være svært at huske de gode stunder på terrassen/stranden/tropeøen. Men så rammer en ny hedebølge landet, og lysten til en svalende sommerdrink melder sig.LÆS MERE →
Kender De, min kære læser, mon Anita Bryant? Nej? Nå, men fortvivl ikke – læs blot med her.LÆS MERE →
Set fra en cocktailnørds perspektiv var 1970’erne og 1980’erne nogle ret så ligegyldige årtier. Drinks smækfyldt med sukker og kunstige smags- og farvetilsætninger blev langet over bardisken i hobetal og kunsten at lave gode klassiske cocktails blev tilsidesat til fordel for jonglering med flaskerne (den anklagende finger er rettet mod dig her, Tom Cruise!).Der var dog enkelte lyspunkter og en af dem var – og er – en Espresso Martini.LÆS MERE →
Njah, det gør de nok ikke lige nu i hvert fald, men de har i hvert fald lagt både navn og nationalspiritus til en af de allermest udbredte søde drinks: White Russian (og dens lidt ældre, men knap så elskede, bror Black Russian). Men at en drink er kendt, skal naturligvis ikke afholde Cocktailnørden fra at gå dybere ind i dens historie… Først ingredienserne: Det er meget simpelt, da der udover vodka ku skal bruges kaffelikør (Kahlua) samt for den hvide udgaves vedkommende mælk eller fløde. Et glas og et par isterninger og man er kørende – måske en af grundene til den store succes,LÆS MERE →