French Connection

De fleste klassiske cocktails har en eller anden historie bag sig, ofte med med navngivne personer, som krediteres for opfindelsen. Som regel er der tale om myter, halve sandheder og misforståelser, men man vil næsten altid kunne fortælle en eller anden anekdote om en klassisk cocktails oprindelse. Sådan er det ikke med French Connection.

En intens søgen giver kun ét spor: Den såkaldte ”franske forbindelse” var en smuglerrute fra Tyrkiet til USA via Frankrig, som den italienske mafia anvendte til indsmugling af heroin. Alt sammen er levende beskrevet i en bog af Robin Moore (ham, der også skrev bogforlægget for Vietnam-filmen De grønne Baretter med John Wayne) og senere filmatiseret med Gene Hackman i en bærende rolle. Om drinken er opkaldt efter bogen, filmen eller ingen af dem ved jeg ikke, og det giver ikke megen mening at italienske mafiosoers narkotikasmugling  til USA via Frankrig skulle give ophav til en god drink – men da der er ikke andre forklaringer derude, stopper vi historien her….

French Connection

En French Connection er meget hurtig og meget nem at lave: Der skal kun bruges 2 ingredienser, der skal være lige meget af dem*, den skal ikke rystes, men omrøres og der skal ikke bruges pynt. Lettere bliver det vist ikke at lave en god cocktail!

Og den er god. Nogle vil måske rynke på næsen over den ved første øjekast lidt mærkelige blanding af ingredienser, men faktisk er der en utrolig god balance mellem det stærke fra cognac’en og den sødlige Amaretto, som med dens mandel-noter er tydeligt til stede uden dog at dominere. Det er en god dessertcocktail, især hvis man har travlt og/eller har mange gæster og derfor ikke har tid til at forberede det helt store. Det er ikke en cocktail, jeg laver særlig tit, men den skuffer aldrig og, som sagt, den er frem for alt utrolig nem både at huske, at købe ind til og at lave!

Opskrift, French Connection:
3 cl. cognac
3 cl. Amaretto

Omrøres og serveres on the rocks i et old fashioned glas.

*: Nogle opskrifter forhøjer andelen af cognac helt op til det dobbelte, så man får en 2:1 ratio. Det giver en mere tør, og efter min mening knap så afbalanceret drink, men i sidste ende må det jo være op til den enkelte at justeres blandingsforholdet til ens egen personlige smag.

Comments

comments