Ahh, tequila. Få slags alkohol bringer den slags minder frem – om små røde hatte, om shots i Jomfru Ane Gade og om at vågne dagen efter med den der klamme smag i munden og en dyb modvilje mod nogensinde at gøre det igen. Det har taget mig mange år at overvinde den afsky for tequila, som brændte sig ind i mine smagsløg som 17-årig.LÆS MERE →

Der var engang. En gang, hvor alting – som i alting der havde med mad at gøre – handlede om lakrids. Det var før finanskrisen (ja, den krise, der kom før den anden krise, der kom før Brexit, Trump, Covid-19 osv. osv.), og lakrids var bare the shit. I et par år var det nærmest sådan, at uanset om man var på gourmetrestaurant eller i Netto, kunne man ikke komme udenom laktidspulver, lakridssirup, lakrids-det-ene-og-det andet.LÆS MERE →

Nu, hvor august lakker mod enden og de fleste er tilbage på arbejdet efter sommerferien (læs: når Cocktailnørden sveder i et lille og dårligt ventileret kontor…), kan det være svært at huske de gode stunder på terrassen/stranden/tropeøen. Men så rammer en ny hedebølge landet, og lysten til en svalende sommerdrink melder sig.LÆS MERE →

Det er kun få mennesker forundt at få sin helt egen cocktail, men hvis ikke Ernest Hemingway, hvem så? Hemingway var forfatter (Farvel til våbnene, Hvem ringer klokkerne for?, Den gamle mand og havet og mange flere) og dertil solid dranker (citat: “I drink to make other people more interesting”). Så hvis du er fan er både bøger og spiritus, er han ikke til at komme udenom.LÆS MERE →

Nogle gange skal man gå ud af sin komfortzone. Det er der i hvert fald sådan nogle business- og selvudviklingsguruer, der har opbygget deres karriere på at sige. Men ok, jeg har taget dem på ordet og gjort det – og tilmeldt mig en bartenderkonkurrence (!)LÆS MERE →